Salig, som de salige Guder, synes
Mig den Mand, der ligefor dig mon sidde,
Han som til din himmelske Læbes Toner
Lytter beruset;
Og som seer dit tryllende Smiil. Det er det,
Som mig dybt i Varmen mit Hjerte rører;
Thi saasnart mit Øie dig seer, o Hulde!
Qvæles min Stemme.
Ja, min Tunge stivner og rundt omkring
Alle Aarer kredser en mægtig Flamme;
For mit Øie bliver det sort og for mit
Øre det suser.
Kold udspringer Sveden af mine Lemmer
Hele Kroppen sittrer og bleg, som falmet
Løv, jeg skuer Døden og uden Aande
Daanende segner.