Kom, følg mig, du min Kjærlighed,
Min Elskede, min Skat!
Os kalder med sin Herlighed
Den store, tause Nat.
Hist over Kammen lyser rødt
Solgudens siste Bavn;
Og Birkekrattet gyser blødt
I Bjergets Skyggefavn.
Der svømmer blaa en Stjernegnist
I Aftenhimlens Vin,
Og saa du: i det fjerne hist
En Hytte tændte sin?
Dens Lys gaar som en Bølge hen
Ud over Eng og Krat.
Den vinker. Lad os følge den,
Min Elskede, min Skat!