Jeg hører Havet derude;
Inat har det rejst sig til Kamp.
Det knurrer som sultne Bjørne,
Det hvæser som sydende Damp.
Henad dets Flade jager
Hylende Aander omkap.
Kysten vaander sig sukkende
Under dets vældige Lab.
Og Stormen fløjter og raaber
Sin ujevnt skiftende Sang.
Gjennem den hører jeg taktfast
Søernes støtte Gang.
Hunden i Gaarden tuder,
Den føler sig ilde tilpas.
Det spænder i Husets Fuger
Og klirrer fra Rudernes Glas.
Jeg lægger mig glad til Hvile
Trods Stormens og Bølgernes Brand;
To straalende staalgraa Øjne
Lokker fra Drømmenes Land.
Du selv er som Stormen og Havet,
En Verden favner dit Sind —
Jeg lukker den trygt i min Kjærligheds
Sejrende Foraar ind.