P.A. Rosenberg (1858–1935)

I Nattekulden stod min Sang,

Paa Marken bar og øde,

Og spejded, om i Øst engang

Ej Dagen vilde gløde.

Saa stod den længst i Storm og Slud;

— Hvad har den ej erfaret! —

Og skød dog stadig nye Skud.

Hvem har den vel bevaret?

Ej du, som tændte Hjertets Brand,

Du, Maal for alle Viljer!

Ej du, ej du! — Det gjorde han,

Som klæder Markens Liljer.