Stundom drømte jeg mig en Drøm,
der vidt jeg vandred i Lund under Ø:
Når Hjærtet stanser den røde Strøm,
vil det af mit Liv, som ej kan dø,
rive sig løs fra den døde Krop,
og blande sig i og jage med
den friske, farende Blæst afsted,
strejfe Marken og hvirvle sig op
og stryge hen over Skovens Top,
sænke sig blødt med flyvende Spind
og sejle i kølige Skygger ind,
suge Skovens mangfoldige Duft
og synge og suse i Løv og Luft
og endelig lægge sig trygt til Ro
på Skovsøens glitrende Månebro,
for atter at vågne ved guldrødt Gry
til evindelig Jagt mellem Skov og Sky.