Gid du var frisk, min Elskede!
Du er smal om din yndige Kind,
og selv når Døren er stænget,
mærker du Blæsten ind.
Gid du var glad, min Elskede,
og igen havde let ved at le!
Lo du end til de andre,
så var det dog smukt at se.
Stormen har samlet Skyerne,
det er Solen, der splitter dem ad:
En anden gjorde dig sorgfuld —
gid jeg kunde gøre dig glad!
