Det mylrer med Kilder.
De sprudler, de spilder
det sølvblanke Vand;
det bobler, det skummer
fra mosgrønne Kummer
i perlende Løb over Gråstenens Rand.
Og Roserne tynger
i svulmende Klynger
den glidende Luft.
De blegner, de gløder
i tusmørke Møder;
de bristende gynger,
de visnende blædes i vellystig Duft.
Langs støvhvide Veje
står stille de svaje
Akazietrær;
og Sollyset rinder
fra Bladenes Finner.
Langs støvhvide Veje
står stille de grønne Akazietrær.
