Nøgne Nymfer af Marmor strækker
i Solskin de smidige Lemmer
ved spejlende Damme, hvor Springvand plasker,
og Stilheden sitrer af Stemmer,
mens Børnene spytter i Vandet,
og gamle Folk sidder og glemmer.
I Pavserne Latter af Piger
og Småbørns Gråd når de falder.
Stenheltene står med Våben i Hånd
og lytter bag Glemsel og Alder
hver Gang de krigerske Hornråb
igennem Alléerne gjalder ...