O, du blussende Ungdomsild!
Brændte mild, eller flammed vild
tilforn, tilforn
hos Jomfruer hvide,
blide og stride,
og hos de dristige Svende.
Nødig vilde vi tro dig død.
Vis, du endnu kan tænde
Baal af Nød og af Jubel sød
hos os, hos os,
vi Jomfruer hvide,
blide og stride,
og unge, dristige Svende!
O, du mægtige Lynilds-Sværd,
giv os klarlig tilkende:
Livets Færd mer end Død er værd!
Slaa ned, slaa ned
i Jomfruer hvide,
blide og stride
og alle dristige Svende!