Jeg vaagned inat af den sødeste Blund.
Jeg vaagnede op ved et Kys paa min Mund.
Og derfor var Søvnen saa sød og sund.
Og dit Ansigt jeg saa, som en Aakande hvidt
og bøjed henover mig, tæt ved mit
og intet i Verden var før saa blidt.
Og aldrig i Verden saa hvid en Glans
havde lyst ved Nat for den blinde Sans
som en Aakandes hellige, hvide Krans.
Og jeg saa, at du sov og at i din Drøm,
var du drevet mod mig af en Kærlighedsstrøm.
En fuldvaagen Sjæl var aldrig saa øm.
Og det sælsomme blide Kys paa min Mund
randt ind som en Sødme igennem min Blund.
Og det risled helt ned til mit Væsens Grund.
Dit Kys var mit Kys og mit Kys var dit
og intet i Verden var før saa blidt
og intet var dybt som dit Kys og mit.
Som en Aakandes hellige hvide Rund
der er vokset op fra den skjulte Bund.
Dets Rødder naaed vort Væsens Grund.