Helge Rode (1870–1932)

Ak gavmildt var det Æbletræ,

som bugnede af Løv og Frugt

i Bondehavens lune Læ

paa Fyn ved Bælt og Bugt.

Saa tæt et Liv! En Kappestrid

i Frodighed: Hver Fodsbred Jord

vil give mest i mindste Tid

og gror og overgror.

Se Høstens hede Blomsterpragt

gaar udenfor sit fine Bed,

fordi alt Liv er underlagt

den dybe Lov: Bliv ved!

Smaa blonde Børn — den mindste Stump

med Mad i Haand og trinde Ben,

er Æbler faldet med et Bump

fra Træets fulde Gren.

Ak søde Frodighed og Fryd,

den gode Jord for Sind og Syn,

hvor Træet staar i Sol fra Syd

i Haverne paa Fyn.

Men han, som selv var frodig Muld

sin Jordlods Tanke og dens Syn,

og eet med den i Sind og Huld,

blev ramt af Skæbnens Lyn.

Det Lys af Lyn gør Hvermand blind

og sorte Himle stormer frem,

en Afgrunds Hulvej fører ind,

til hvad? — Hvor er vort Hjem?

Han tog om Træet, som sin Ven,

og bad og gav det gode Ord

og svimlede og sank saa hen

hvor alting gror og gror.

Tys Børn! Forstyr nu ej hans Blund,

saa han kan glemme, hvad han led,

men naar han vaagner om en Stund

saa kravl kun over Gærdets Led,

og ryst de modne Æbler ned.