Den lyse Nat gaar frem paany
og taler til os alle:
Jeg kommer for at kalde!
Den gamle Jord blev ny og kry
og Græsset gror fra Gry til Gry.
Fuldmodent skal det falde.
Gaar Roden dybt med knyttet Klo
er Væksten mest forvoven
i Glans af Sol foroven.
Fra Muld til Lys skal den opgro
med Tillids Kraft — thi gro og tro
det er at lyde Loven.
Den lyse Nat gaar atter frem.
Lyt til dens Himmeltone,
opløfte og forsone.
Vi rækker vore Hænder frem,
vi bærer, naar vi løfter dem
Alnordens Perlekrone.
O Juninat, du ved forvist
at tale og fortælle
til Sletter og til Fjelde.
Saa mild og stærk og uden Brist
som skimted vi den hvide Krist
i al hans Glans og Vælde.