Den Vin vi løfter dig imod.
Det er din Vin.
Den Vin, som randt i Overflod
fra Ranken paa vor egen Rod,
som gylden Sol, som Purpurblod
er din, er din!
nu drikker vi en høstlig Kveld
vor lyse Sommers friske Væld.
Din Vin!
Den Sang, som strømmed fra dit Bryst.
Den blev vor Sang.
Det var vor egen Ungdomslyst,
vor Lykkes Vaar, vor Vemods Høst,
som sang med Danmarks egen Røst
saa fuld en Klang.
Nu toner, hvor du staar og gaar,
nu bruser om dit hvide Haar
Din Sang!
Den Ild vi kasted for din Fod
er Glædesild.
Den brændte i dit eget Blod,
den lyste i dit Overmod,
hvor Dansen gik, hvor Kampen stod,
varm, vred og vild.
Nu blusser Glæden, hvor du staar,
Du rødmer som i Ungdomsaar
af Ild.