Den vise Gamle talte saa:
Taalmodighed! — Du maa forstaa,
i alt er Taalmod bedst,
for vil du Sol, saa faar du Regn,
og vil du Regn, gir Himlen Tegn
til Blæst.
Taalmodighed! Du maa forstaa,
at hvis din Aand har Vinger, Mand,
saa kan du roligt stole paa,
at du møjsommeligt skal gaa
igennem Ørkener af Sand
— thi Skabningen er lagt i Ban.
Ak, tungt er denne Visdoms Ban,
og stundom maa jeg tænke paa,
Om Himlens Fugle i det Blaa
maa dø paa Hjerte og Forstand
af Længsel efter Ørkensand.