Jeg ejer vel Marker med Tidsler
og Nelder, der stikker og brænder;
men saared de stundom en Frænde,
de saared dog mest mine Hænder.
Jeg ejer de frugtbare Agre,
der flyder med Melk og Honning;
og er der ej summende Bier, —
det var dog et Land for en Dronning.
Jeg ejer de dybe Søer,
hvor Sandhed paa Bunden hviler.
Jeg stirrer i Dybet, da ser jeg —
mit Ansigt sørgmodigt smiler.
Jeg synes dog stundom, jeg skimter
en Sandhed — derunder — derunder.
Og det er dog skønt at eje
en Sø, hvor ej Blikkene bunder.