Jeg aabned en Dag to forundrede Øjne,
saa spandt man mig ind i saa mange Løgne.
Religioner og Philosophier
syntes i Spindet som Harmonier.
Forundringsilden den stred og kæmped,
snart blev bag Løgnenes Slør den dæmpet.
Nu Sløret er brændt og Resterne fløjne,
og atter jeg ser med forundrede Øjne.
Og Verden er ikke mer den samme
i mystisk Skær af Forundringens Flamme.
Stundom den lyser til Klarhedsfesten,
stundom den blafrer i Angst for Blæsten.