Hvor Fader Evan troner, Glæden smiler,
trindt om hans Alter Roser groe;
og under Ly af Ranker bedst man hviler,
det, Brødre! var Horatzes Tro.
Chor.
Ja festligen lyde vor jublende Sang,
sværmende Brødre! ved Bægerets Klang.
End seer jeg, Ven! at fra dit Øie straaler
den favre Ungdoms Fyrighed.
End seer jeg ei, at du utidig maaler,
og at du tæller dine Fjed.
Chor.
Ja festligen lyde vor jublende Sang,
sværmende Brødre! ved Bægerets Klang!
Saa nyd! og haab ei, at den svage Alder
erstatter dig hensvundne Aar;
du let kan reises, naar som ung du falder,
men ei naar du ved Staven gaaer.
Chor.
Ja festligen lyde vor jublende Sang,
sværmende Brødre! ved Bægerets Klang!
Din Pige leve! Broder! hun, som kroner
din Daad ved ædel Kjerlighed!
Hun svigter ei, naar hun ved Millioner
opdynget Guld til sidst blier kjed.
Chor.
Ja festligen lyde vor jublende Sang,
sværmende Brødre! ved Bægerets Klang!
Saa tag dit Glas, og klink saa med din Broder,
som ynder skyldfri Munterhed!
og syng kun ikke efter falske Noder,
for Aftenstjernen skrider ned!
Chor.
Ja festligen lyde vor jublende Sang,
sværmende Brødre! ved Bægerets Klang!