Herlig lönner du din varme Dyrker
:,: Himlens blide Datter, Kierlighed! :,:
Du hans Siel forædler, fryder, styrker,
Glæder spire rundt om hvert hans Fied.
Jeg har hyldet dig, Udödelige!
:,: Og jeg föelte glad din Guddoms Ild; :,:
Ogsaa mig du skiænkede en Pige,
Ædel, yndig, vittig, from og mild.
Henrykt skuer jeg den Dag imöde,
:,: Som til huslig Fryd indvier os. :,:
Mindet om hver Lyst, vi fælleds nöde,
Tid og Död og Grav skal byde Trods.
Og i Dag mit Held jeg tifold smager;
:,: Thi jeg nyder Alt, med frydfuld Aand, :,:
Dette Smiil, hvormed den Ædle tager
Denne Gave af sin Elskers Haand.