Hver ærlig Dansk med henrykt Siel
Skal höit med os istemme,
Sit hele Rigets sande Vel
Vor Christian vil fremme,
O! sign ham danske Bondemand,
Han bröd din tunge Lænke,
Og til at nyde Friheds Stand
Din Sön han Kraft vil skienke.
O! Held os, at det blev vort Kald
Den Unge did at lede!
Ved Kundskabs klare Lys vi skal
En virksom Dyd udbrede.
Held ham, som kaldte os herhid
Vor ædle Pligt at lære,
Og som belönne vil vor Flid,
Til Landets Gavn og Ære.
Og Held dig, Fredrik! Bondens Ven,
Du vil hans Kaar forsöde.
Til Tak vi offre Dig igien
Vort Arbeids förste Gröde.
Let vorde skal Din Krones Vægt,
Du faderlig skal byde,
Og Dig en fri, en oplyst Slægt
Skal sönlig tro adlyde.
Paa fælleds Vei en Broderhaand
Vil vi hinanden række,
O! lad ei Frygt, ei Dorskheds Aand
Vort Mod, vor Iver svække,
Da bliver os vor Bane skiön,
Os Hiertets Fred skal tröste,
Og engang sikkert vi til Lön
Vor Möies Frugt skal höste.