Fuldendt er nu din store Daad,
Vi see vort Held imöde,
Opfyldt er nu din Faders Raad,
For os du leed og döde.
De frelste Skarers Jubelklang
Sig blande med vor Frydesang
Til Jesu Christi Ære!
Mod ham sig Helveds Magt forbandty
Men Helveds Magt han overvandt;
Vor Helt höilovet være.
Hans Legems Kraft hentæret er,
Og mat han skielver, blegner;
Nedtrykt af tunge Lidelser
I Dödens Nat han segner.
Alt lyder Fiendens Seiersraab!
Men snart vil eders falske Haab
I Jesu Fiender! vige.
Han ei skal see Forraadnelsen;
Fra Död og Grav han skal igien
Til Herlighed opstige.
Ja, Herre! stadelig vi troe,
At du stod op af Döde;
Vi nu med Haab og Sieleroe
Kan gaae vor Död imöde.
Thi du, som har Guds Værk fuldbragt,
For os nu lever, og din Magt
Skal os af Döden vække;
Vort Stöv, fra Graven kaldet ud,
Forklares skal, og denne Hud
Skal disse Lemmer dække.
Forklaret iler jeg til dig,
Min Frelser, i det Höie;
Jeg dig, som döde her for mig,
Da seer med henrykt Öie,
Fra Evighed til Evighed
Guds Sön! jeg ved din Kierlighed
Tilbedende mig fryder;
Og da en bedre Jubelsang
For dig, som Döden undertvang,
Hver Himmel giennemlyder.