Jeg elsker Skyggen under Skovens Kroner,
Og vugger gjærne mig paa Havets Skjød;
Jeg elsker Pigens Kind saa hvid og rød,
Og aldrig har jeg hadet smukke Koner.
Jeg elsker Norden, hvor Snefjeldet throner,
Saavelsom Sydens stærke Purpurglød,
Jeg med det Lunkne Intet har at skaffe: —
Jeg hader lunkne Kys og lunken Kaffe.
Caralis.
