O, kom! see paa Marken
Staaer Lilien saa klar,
Skovduerne flokkes
Nu Par alt ved Par.
Hør Lærken, som jubler
Med Dug paa sit Bryst,
Hør Droslen, der tolker
I Toner sin Lyst!
Saa kom da! hvor Haren
Har plantet sit Spor —
Som en Dronning Dig Kronen
Af Blomster jeg snoer!
O, kom! hør en Sidsken
Indbyder med Sang,
Og vildt skriger Viben
Fra Skyernes Hang;
Hvor Skovbækken sladdrer.
En Tusindfryd nys
Sine Læber har aabnet
For Dugdraabens Kys.
I Lys straaler Himlen,
Og Jorden i Grønt —
Kom! jeg fletter af Blomster
Din Krone saa skjønt!
O skynd Dig! alt Hyrden
Har blæst i sit Rør,
Hvor Blaabærret modnes,
Der græsse hans Køer.
Alt Solstraalen svælger
I Timianens Dug,
En Bryllupssang nynne
Smaapiger med Suk.
Der er Jubel i Himlen,
Paa Jorden er Lyst —
Kom os bland da ved Solskin
I Glæden din Røst!
Allan Cunningham.