Ei til Fremtids Syner Lid Du sætte,
Lev i Nuet, før dets Glæder flye!
Den, som Tidens dunkle Slør vil lette,
Ønsker snart sin tabte Drøm paany.
Jeg, som Du, var glad i Haabets Rige,
Tænkte, Lykken fødtes stedse ny;
O! men hør mit Raad — den snart kan vige —
Lev i Nuet, før dets Glæder flye!
Kulde har jeg følt, som den Du frister.
Venskab prøvet, flygtigt som en Vind;
Tag dets Offer, før det Varmen mister,
Tro mig, Ømhed skifter hastig Sind.
Vil Du spilde Vaarens faure Dage,
Blot for Vintren kommer snart paany?
Er end Somren flygtig, bort med Klage!
Lev i Nuet, før dets Glæder flye!
Th. H. Bayley.