57. Til en Muus
(Som Forf. rev op med Ploven.)
(Som Forf. rev op med Ploven.)
Du lille Kræ, saa vims og snu,
Hvi banker saa dit Hjerte nu?
Ei har Du nødig strax at sætte
Afsted din Kaas,
Frygt ei, at med dit Blod jeg plette
Vil Plovens Aas!
Hvor tungt, at Mandens Herskermagt
Har brudt Naturens Eenhedspagt,
Og al den stygge Fordom styrket,
Du nærer nu,
Mod mig, der, født som Du i Mørket,
Er Støv som Du.
Du stjæler sagtens lidt iblandt —
Du skal jo leve, ikke sandt?
Hvad er saa det! — af hele Kærven
Et enkelt Ax —
Jeg har jo nok, og Dig er Skjerven
En Velstand strax.
Nu er din Hytte lagt i Gruus,
Paa Muren holder Vinden Huus,
Ei til en ny lidt Mos Du længer
Har i Behold,
Og frem Decembervinden trænger,
Saa barsk og kold.
Du Marken saae staae bar og tom,
Du vidste, Vintren hastig kom,
Her Du i Ly for Blæsten tænkte
At finde Ro —
Da, vee! det grumme Plovjern trængte
Ned til din Bo.
Det lille Skjul af Løv og St.raa
Din hele Ivonst Du offred paa:
Fra Huus og Hjem for al din Møie
Jeg jog Dig ud,
Den kolde Riim og Rusk at døie
Og Regn og Slud.
Men saadan det i Verden gaaer,
Saa saare lidt vor Kløgt formaaer:
Ak! Muus og Mænd de lægge Planer,
En stakket Lyst!
Hvor Glædens Frugter alt vi aner,
Er Sorg vor Høst.
Dog, lykkelig er Du mod mig,
Kun Øieblikket rører Dig;
Men kaster jeg mit Blik tilbage,
I Mulm jeg staaer,
Og Taagen over Fremtids Dage
Det Værste spaaer.
Robert Burns.