Jeg gik langs Møllebækken
I Dalen dyb og trang,
Men Bækkens Løb var standset
Og Hjulets travle Gang.
Græshopperne taug stille,
Stum var hver Fuglerøst,
Jeg hørte kun mit Hjerte,
Der banked i mit Bryst.
Og under Elmetræet
Jeg satte mig saa trygt,
Jeg saae dets Skygge voxe,
Men mærked ei til Frygt;
Jeg lytted efter Fodtrin,
Jeg lytted om en Røst —
Men al den Lyd, jeg hørte,
Var Hjertet i mit Bryst.
Han kom ei, som han loved
Dengang vi skiltes ad —
Paa deres gyldne Throner
Sad Stjernerne i Rad;
Natluften strøg forbi mig
Og rørte Løvet tyst —
Jeg hørte kun mit Hjerte,
Der banked i mit Bryst.
Og mine Taarer trilled —
Da Grenen fik et Ryk,
En Haand laae paa min Skulder,
Blidt følte jeg dens Tryk.
Den drog saa nær, saa nær mig
Taushed var al vor Røst:
Kun vore Hjerters Banken
Vi hørte, Bryst mod Bryst.
R. M. Milnes.