Rask, før Tiden os henter,
Skjænk i til Glassenes Bred —
Den Knægt alt staaer og venter,
Og vi maae afsted, afsted!
Grib Glæden, før den bortsmutter,
Ei Orpheus’s Melodi
Kan vinde fra Døden Minuter
Og trylle Liv deri.
Thi rask, før Tiden os henter,
Skjænk i til Glassenes Bred,
Den Knægt alt staaer og venter,
Og vi maae afsted, afsted!
Nektarskaalen med Sødme,
Din Hebes Læbe lig,
Sig nærmer din med Rødme,
Fordi Du betænker Dig.
Skam skal over Dig lyde,
Ifald Du lever den Stund,
Da Glas eller Glut Dig byde
Omsonst en Purpurmund.
Thi rask, for Tiden os henter,
Skjænk i til Glassenes Bred,
Den Knægt alt staaer og venter,
Og vi maae afsted, afsted!
Thomas Moore.