Nu fylde hver sin tro Pokal
Og hylde Dagens Glæde!
Højt runge det paa Fredriksdal
At Venskab bandt vor Kjæde,
At Faders Smil, og Moders Lyst
Ved en livsalig Datters Bryst,
Der spaaer dem Fryd i Livets Høst,
Er det hvorom vi qvæde.
Cecilia — Din Barndoms Vaar
Lig Bækkens Sølv i Enge
Henrandt saa frydeligt hvert Aar
Og vakte Skjaldens Strenge;
Din Leg var Uskyld, og Din Færd
Var kun at samle barnlig Værd,
At have og at være kjær,
Og rede Blomstersenge.
Et Aar forsvandt — Din Ungdoms Vaar
Med hulde Varsler kommer,
Lig dugget Rosenknop, og spaaer
En skjøn og festlig Sommer;
Held følge Dig Cecilia!
Skab paa hvert Sted et Valhalla!
Og stedse møde Himlens Ja
Dig, fagreste blandt Blommer!