Imorgen er det en deilig Dag,
Med yndigste Morgenrøde.
Da toner Kirken sit bedste Flag,
For Herren stod op af Døde!
Han sank under Spot og Saar i Grav,
Og lagdes i Mørkets Gjemme;
Han tog tilbage det Liv, han gav,
Under Sang af Engles Stemme.
Imorgen er det en deilig Dag,
En Høitid i allen Stunde.
Vi flokkes froe under Kirke-Tag
Med Sang i Hjerter og Munde.
Vi pynte med Grønt vor Kirke-Stoel,
Det bedste, der groer i Have,
Og Lilien har alt vor Foraars-Soel
Lokket frem af Vinter-Grave.
Imorgen er det en deilig Dag
For alle Himmerigs Frænder,
Som troe og vide, Han vandt sin Sag,
Hvis levende Kraft de kjender.
I Kampen han vandt med Døden Bugt,
Slet ikke for sig alene,
Men gjorde Alting saa godt og smukt,
Kun for Støvets Børn at tjene.
Imorgen er det en deilig Dag,
Thi Døden nu staaer til Skamme;
Da Klippen revned i Lynilds-Brag,
Brast Lænkerne med det Samme,
Og Menneske-Aanden, frelst og fri,
Sig løfter med Smiil fra Grave,
Og skimter hiinsides Dødens Sti
Livets favre Blomster-Have.
Imorgen er det en deilig Dag,
For nu er det Foraars Tide,
Vi strøe, med Haab som en afgjort Sag
Vor Sæd over Marker vide;
Guds levende Ord saa godt vi kan,
Vi aarle udstrøe og silde,
Og Regnen faaer nok det tørre Land
Fra vor Herre, Naadens Kilde.
Det give Herren i Himmel-Sal,
Vi vandre maae saa hernede,
Vi nyde kan i vor dunkle Dal
Den Fryd, han lod os berede!
De Levendes Lys os styrke saa,
At Synden maa flye med Sorgen,
At froe fra Støv gjennem Grav vi gaae
Til en evig Paaske-Morgen!