Her kommer nu din lange Dreng
med et Par grønne Grene
og lægger paa din hvide Seng
et Flor af Ønsker rene.
Jeg kysser ømt din Haand og Kind
og ser dig i dit Øje ind,
du kære, lille Moder.
En Smule Maj jeg hvælver ud
omkring din Hovedpude
og hilser fra den gode Gud,
som jeg har mødt derude,
fra Fuglens Sang, fra Bøgens Hvælv,
fra alt det gode i mig selv,
hvori jeg Vaarbrud mærker.
Af dig jeg fik i Barndomsaar
saa megen Sol og Grøde,
i disse lyse Stuer staar
de tusind Minder søde,
hvad godt, der grønnes i mit Sind,
har du bedt frem og sunget ind
og dugget med din Taare.
Se, derfor knæler jeg nu ned
som tit i Barndomsdage
og gi’r dig al din Kærlighed
med Bøn og Tak tilbage.
Jeg stryger dine hvide Haar.
Gud signe dine Prøveaar,
du kære, lille Moder!