I vevre Toner, som med Ynde klinge
i rythmisk Fald for Harpens simple Strænge;
som mægte frem til Hjertets Dyb at trænge
og Ve og Jubel med i Følge bringe!
I, som til Tavshed Tankens Larm kan tvinge
og vugge Hjertet ømt i Savnets Gjænge;
som kan for Mismods vilde Kræfter stænge
og løfte Aanden højt paa Haabets Vinge!
I vevre Toner, som — lig Havets Bølge —
henover Sjælens Dyb med Lethed glide,
mens nøje Harmoniens Lov I følge —
syng for min Sjæl kun Eders Fryd og Kvide
og lær de Strænge, som og der sig dølge,
som I at klinge, saa harmonisk blide.