Til min Hustru
paa hendes Fødselsdag 1902.
paa hendes Fødselsdag 1902.
Min lille hjertenskære Viv,
en Gang min glade Legesøster,
en Gang — da Sorgen brød mit Mod —
min tro Veninde, ren og god,
min milde, bibelstærke Trøster —
I Regnbueskær staar for mit Syn
du skøn fra hine fjerne Dage,
da til min Arne jeg dig drog,
og du mit Barn i Favnen tog
og blev min gode „hulde Mage”.
Om vore Minder slog vi Ring,
som og om Sorgerne, vi fristed,
og gav os trygt til Virket hen:
at bygge Livet op igen,
som for os begge syntes bristet.
Men du var den, der bygged bedst,
det har jeg skønnet længe, længe.
Du tingede om Sol hos Gud,
gik listig til min Muse Bud
og skaffede mig nye Strenge.
Jeg tro’de i de tunge Aar,
før du din Haand mig havde givet,
at jeg var dømt til Døden snart;
men du beviste i en Fart,
at jeg var netop dømt til Livet.
Du gav paany min Manddom Lød,
saa ej igen den let skal falme,
gav Blodet Fart, gav Udsyn vidt,
derfor jeg synger Gud saa tit
med dig i Haand en Takkesalme.
Nær Skovens Bryn vi fik vort Bo,
og sund og frisk som Bøgesuset
blev Luft og Tone i vort Hjem,
men du er den, der tryller frem
Humør til Allemand i Huset.
Og du er tro, som du er klog,
og let til Bens og snild paa Haanden,
og du er dygtig, arbejdsgrisk,
som du er livlig og polisk
og end som Barnet lys i Aanden.
Tit som en Klogekone mild
du ved min Arbejdsstol gav Møde
og signede mig med din Haand
og maalte mig med røde Baand,
med Baand saa fine og saa bløde.
Du gav mig Helse mangen Stund
for Værk i Sind og Flyvekuller
ved Smil fra dine Øjne to,
ved alt det Skælmeri, der lo
i dine mange Smilehuller.
End rank og ung i Sind du staar,
og mørkt endnu er Haarets Fylde,
og jeg vil være ung og rank,
saa længe du kan holde blank
min Pande og mit Haab forgylde.
Og jeg vil takke Gud i Dag
og dine gode Hænder trykke,
ja, takke Gud mit hele Liv
og dig, min hjertenskære Viv,
for al min stille, dybe Lykke.