„Du modnes, min Far!” det lyder i Kor
fra Venner, som selv er grønne forinden.
„Du skal kun holdes en Smule til Vinden,
at Kærnen kan fastnes og vorde stor.”
Besynderligt nok: de Venner tro,
som selv har gaaet i sorte Klæder,
de tier og trykker min Haand og græder,
imens de andre sig modne kro.