Tak for det — at du ingenting var
uden et Træ og grønt Græs ved dets Fod.
Kun var et levende Væsen af Varme
med Træets, Græssets og Mørkets
Kraft i dit Menneskeblod.
Tak for det — at du ingenting sae,
kun var en Duft som af sundt, ungt Blod
og kun var en Skulder i Mørket.
Kun var et Træ og grønt Græs ved dets Fod
til at lægge sin brændende Pande imod.
Du tog mod den Graad, som jeg græd den Nat,
forraadte mig ikke med Tegn eller Ord.
Du modtog den tavs og usynlig den Nat
saa ligetil som om den var en Kilde
og du var den sorte Jord.