Jeg er Cigarettens Glød
og Jazzmusikkens Rytme,
hurtig, let, men med en Underklang
af Død.
Jeg er Restauranters Rum
og Dansegulve
— Ekko af den Dans der gaar der,
langsom men med Underklang
af Skabelsernes Rytme,
haard og hed og stum.
Jeg er Ilingen af Ild
i jeres Nerver —
Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I
gaar vild.
Jeg er Rytmen i mig selv —
munter — uden Lykke —
haard og hed og stum.
Aldrig mere Rytmen i en
Blomsteraabnings hvide Skælv.
Ikke Jordens Rytmespil
eller Sangen gennem Kornet,
ikke Rytmen hvortil Vaaren
foldes ud og
bliver til.
Ikke Klodens, ikke Vækstens
gode Rytme, der er nær og mild
og evig stor og streng
— jeg er Hungrens, Tidens, Dødens
Dansemelodiers Rytme og Refræn.