Gennem Natten driver Syreners Duft.
Maanen skinner et Sted, hvor jeg ikke kan se den —
Vinden vifter omkring en halvaaben Rose,
hvisker om Fryd, der i Morgen, i Solen skal ske den.
Aa, den forelskede, dumme Vind med dens Suk og dens Sus —
Vilde den blot tage Tid et Minut at forstaa mig,
tusinde Bud om min Længsel skulde den bringe —
— ak, hvordan skal min fjerne Kalden vel naa dig!