Du vil give mig Violer, tag dem med dig bort igen,
her er intet Sted for Blomster — koldt og altid Skyggem
Du skal ud igen i Solen, i dit Øje lyser Lykke,
tag dem derfor atter med dig — tag dem med dig bort igen.
Alle Blomster i min Stue de falme og dø hen
— jeg har endnu ikke lært at være god foruden Lykke.
Mine hede, tunge Taarer ned i Blomstens Bladeskygge
de gør ondt — o, tag de Blomster, tag dem med dig bort igen!