Der blinker et Fyr som en enlig Stjerne,
det lyser saa langt — langt ud i det fjerne.
Det kalder i Nætters ensomme Timer
paa alle de hjemløse Trækfuglestimer.
Det lyser og skinner i Regnnætters Øde
og blinker den vildfarne venligt imøde.
Og Aarene svinder som rindende Bølger,
men altid i Kølvandet Minderne følger,
Det skinner, naar Højtidsklokkerne ringer
og giver Sjælen de bredeste Vinger.
— — — — — — — — — — — — —
Der sitrer et Lys fra et Fyrtaarns Kugle
— et Lys som fanger de hjemløse Fugle.