Jeg min Skalmeje snitter
og fløjter glad trods Regn og Rusk,
mens Haren til mig titter,
skjult i sin Kløverbusk.
Jeg fører Faareflokken,
den følger mig i Sol og Regn,
vi møder Agerkokken
bag Skellets grønne Hegn.
Jeg glad paa Flokken kalder,
— den følger mig ad Vej og Sti,
og medens Bygen falder
gaar vi en Stund i Hi.
Tæt ved mig Lammet bræger
jeg stryger ømt dets laadne Kind,
og Markens tause Jæger
gaar tungt i Natten ind.
Naar Aftenklokken kalder
da fører jeg min Flok i Hus,
— angst ser jeg Skyggen falder
tæt over Vejens Grus.