I tændte for Danmark i dybest Mulm,
en lysende Morgenrøde.
Danske velsignede Drenge!
vort Øje har Taarer. Men Hjertet slaar
saa stolt som ikke — aah! længe.
For nu kan vi atter være,
se Verden i Øjne roligt og frit.
I frelste jo Danmarks Ære.
I gav os tilbage til Livet.
Forbød de jer atter at gøre Brug
af de Vaaben, de selv har givet?
Hil jer da, Vikingsønner!
Ulydige danske Soldater, Tak!
Gud jer det evigt lønner.