staal — nej haardere,
haardere —: sten —
levende — nej ældre,
ældre —: sult —
skønhed grimhed — havet aldrig
forstod mig —:
intet formaal —!
højere — nærmere —:
klippe —
solen har
smaa røde tænder —,
solens visdom — klo —
kæler en sprække til mit hjærte —
tomt — tæt — ærligt —
naar høststormen slikker
min fod som en kongesko eller
et trællesaar —,
da ler mit hjærte,
da ved jeg,
at jeg er begrænsning,
et led,
en reminiscens —, med
tusind nye bud
til at sætte en rødviolet asters
paa min skurrende pande —
da forstaar jeg
sult, flinthjærte, suget og
forbandelsens ærlighed —:
klippe — et formaal —