Gustaf Munch-Petersen (1912–38)

— barhovedet fiskede jeg langs klipperne —

solen dryssede glødende naale

i mit nøgne haar —

— naar stormen har splintret søerne

imod klipperne,

ligger skummet og gynger

som propper paa vandet,

som en løbende piges

korte varme aandedræt —

— barhovedet fiskede jeg langs klipperne —

havets tunge bryster

hævede og sænkede sig søvnigt —

jeg hørte ikke mere skummets bløde rytme,

saa ikke det lette vuggende skum —

jeg saa kød,

jeg saa hvide skuldre —

(solen brændte mit haar) —

blændende hvide, gyngende rygge —

— mine grove brune hænder

lukkede sig om aarerne,

jeg satte foden haardt imod toften —

baaden var nær klipperne —