fra i dag er hele verden anderledes end nogensinde før — i dag er den, og dermed ogsaa jeg, traadt ind i en helt ny fase — jorden, menneskeheden og jeg selv løber fra i dag uanede risiko’er, og maaske gaar alt fra i dag mod himmelske tilstande — det sidste er meningen — og det vil være mit livs opfyldelse, naar jeg kan hviske til min salighedssitrende sjæl: "nu —, nu min ven er jorden blevet det hellige jerusalem, som du saa længe har drømt om, saa inderlig har længtes efter, saa trofast har lidt for —, nu —" i dag har jeg viet mit liv til verdens frælse — i dag har jeg afsvoret alt andet for dette ene — og fra i dag betragter jeg mig som livets apostoliske vikar blandt menneskene —, bosat foreløbig i københavn — fra idag har jeg intet ansigt —, intet navn — i dag har jeg med eet slag udslettet mig selv som noget indtil videre overflødigt og hindrende — jeg er nu blot en, hvis liv tilhører menneskeheden — maaske har jeg dog et nummer — jeg ved ikke, og det er ikke vigtigt — maaske er jeg nummer et, maaske nummer fem og maaske nummer tusind af dem, hvis liv ikke har nogen mening, uden for dette formaal — jeg har ingen stilling, ingen i forvejen fastsat beskæftigelse — jeg lever af gode menneskers angst, medlidenhed eller forstaaelse — d.v.s. jeg lever ikke i den forstand — thi jeg anser det umuligt at leve, i dette ords himmelske og eneste virkelige betydning, saalænge verden er, som den er nu — fra i dag er jeg holdt op med at føre det skin- og surrogatliv, som saa mange endnu prøver at kæmpe sig frem ved — jeg har frivilligt givet afkald paa den kærlighed, jordert har at give — jeg tror ikke, at verden er moden for den virkelige kærlighed endnu — jeg har frivilligt givet afkald paa. kommende storhed og ære — jeg ved, at ægte storhed og virkelig ære ikke kan opstaa i verden endnu — og jeg vil ikke lade mig nøjes med mindre —
min sjæl hænger i troens tynde, men djævelsk sejge traad — og der skal den hænge, indtil traaden er dækket som en perlekæde med alverdens sjæle — og menneskene kan begynde at leve, hvilket er deres bestemmelse —
jeg ved intet om, hvordan dette skal ske, og jeg tror fuldt og fast, at det vil ske mindst een tidsenhed tidligere, end ellers, som følge af mit uigenkaldelige valg i dag —
det er mig umuligt at tro paa, at det skulde være menneskehedens bestemmelse, at existere, som den hidtil har gjort, og stadig gør det —
og det er mig umuligt at se nogen mening i et menneskes liv, der uden en saadan tro, dog fortsætter at "leve" som før —
husk, at hvert "menneske" fra fødselen til længere, end det lever, er medansvarligt for (ja medskyldigt i) hvert eneste selvmord, drab og menneskeligt sammenbrud iøvrigt indenfor denne tid —!
— — — —
tør I tænke paa, hvilke mængder af lidelse og ulykke, der daglig væltes ned over os alle, blot ved sløve menneskers bestialske Sindsligevægt og enfoldiges herskesyge Stupiditet —?! PRØV!!
FRA I DAG
gustaf munch-petersen