Gustaf Munch-Petersen (1912–38)

du venter paa natten —

dit blod koger roligt boblende

i solen —,

listende ler dine tænder

skarpt og hvidt —,

legende glider din gang —

legende sikkert

hænger dit legeme mod muren

hele dagen i skygge —

dybt i kolde pupiller

græder fortvivlet et barn

glemt —,

til døden træt —

din sjæl har du glemt

hvad du skal gøre med

for solens stærke farver —

du venter paa natten

for at leve —

i solen smiler du

som himlen uden skyer —

i mørkets store frihed,

hvor kattene elsker hinanden,

leger du

alvorligt som drenge

uden ro —