de vogtede geder
og jeg bredte mine fødder i solen
paa capo san andreae —
sortøjet, syvaarig og smilende
kom den ældste og tiggede cigaretter —
da han gik,
slog han tre saltomortaler
og lo —
brunkindet, taarestribet
kom den lille
og lagde sukkende fem gule blomster
ved mine fødder
paa capo san andreae