døende laa den lille —
et tyndt skrig —
minutter som millioner af modbydelige fluer —
gloende hamrede angsten smaa tindinger —
kynisk langsomt gik du
hele natten —
malede du skrækkors —,
time efter time —
smaa øjne — smaa fingre
overgav sig stump efter stump
til fluerne —
du hæklede sorte sløjfer
og bandt dem sindigt
om hver enkelt lille glæde —
iturevne smaastumper af skrig fejede du ud
med træt mine —
døende laa den lille
endnu om morgenen —
saa brast din taalmodighed —,
genert smilende sagde du: kom —
og sammen gik i ud
paa en ny eng —
under græsset
vred jorden sig i tykmavet latter —
og solen kom
som en blankøjet ko
og slikkede den lille i nakken —