CantateVed Indvielsen af et nyt Huus.I.Chor af Huusaander.Vee os! hvorhen skal vi flye,Alle vi skjælvende Smaa?Hvor i den larmende ByEr der et Skjul og en Vraa?Hør, hvilken Tummel og Trampen og Støi!Huset gjenlyder af Fremmedes Trin,Koldt gjennem Dørenes aabnede FløiBlæser en hjerteløs Vind.Her, hvor vi boede saa luunt og saa net,Byggede Reder, som Fuglene trygt,Her, hvor vi sysled, og slumrede let,Bliver saa tomt og saa stygt.Bange vi sidde ved Kakkelovnsdør,Ilden er slukket og Stuen forladt;Hvor skal vi rede vort Leie som før,Hvor skal vi sove i Nat?Vee os! hvorhen skal vi flye,Alle vi skjælvende Smaa?Hvor i den larmende ByEr der et Skjul og en Vraa?Nissen.Recitativ.For Pokker dog, hvad er det for en Støien!Har I nu Tid at sidde her og flæbe,Naar gamle Mænd, som jeg, selv kaste TrøienOg i de bare Skjorteærmer slæbe!Hvor vi skal hen? Men veed I det da ikke?Vi flytte, Børn! Paa Landet skal vi ligge.Pastorale.Hist, hvor det uldne Lam paa Engen gaaerOg kalder barnligt brægende sin Moder;Hist, hvor den tankefulde Kvie staaerOg tygger nøisom-glad sit grønne Foder,Hvor Spurven kviddrer over VesterbroOg Frøen kvækker i de stille Nætter:Der er et Sted, imellem Huse to,Som kjærligt Nabo-Samliv os forjætter;Der skal vi flytte hen, der skal vi boeI landlig Ro.Gjæstfrihed, Huuslighed,Orden og Flittighed!Venlighed, Nøisomhed,Munterhed, Vittighed!Alle I SmaaMed Vingerne paa,Fra Sal og fra Stue!Vil I med, saa kom, der er Plads i min Bøtte,Jeg svinger min Hue,Hurra! idag skal vi flytte!Det gamle Huus.Romanze.Nu drage de bort med den sidste Vogn,Mine Stuer blive saa øde,Ilden er slukket i Skorsteen og Ovn,Kun i Asken Emmerne gløde.Det er som naar fra et Menneskes BrystLangsomt Glæderne drage;Skjult under Asken bliver til TrøstMindet tilbage.Thi Huset ligner en Strængeleg,Som Sjæl kan faae, naar den røres:Stuerne tale, den stille VægGiver Klang af Livet, der føres;Og var det fyldigt og rigt og smukt,Kan, som skjælvende Strænge,Mindet derom, skjøndt Døren er lukt,Gjenlyde længe.I Mænd, hvis lystige Skjemt og SangMine Mure gav dobbelt Stemme!Kvinder, hvis lønlige Sukkes KlangTaus og trofast Stenene gjemme!Jeg sender min blaalige Røg til FarvelUd mod Landet, det friske;Tidt vil om gamle Venner i KveldVæggene hviske.II.To Svaler.Duet. Kvivit, Kvivit! Velkommen paa Landet! Vi er fløiet herind Med en Morgenvind Over Skoven og Klinten og Vandet. Kvivit! Vi har skyndt os afsted Gjennem Solskin og Støv, Vi har Hilsener med Fra Lydersløv. Kvivit, Kvivit, Kvivivit!Den Første.I Haven, i Skjul af en Æblegreen, Sad jeg igaar,Da kom der fra Huset en gammel En, Hvidt var hans Haar.Han røg paa sin Pibe, han saae sig om, Luften var klar,Og da han i Skyggen af Træet kom, Blev han mig vaer.Da nikked han venlig og sagde mildt: Lyt til mit Ord!Jeg beder dig, Fugl! at du flagrer snildt Op imod Nord.Og finder du Børnenes nye Hjem, Flyv saa derned,Og siig, at du bringer fra Præsten dem Hilsen og Fred.Den Anden.Jeg fløi over TagetMed Aftenens Vinde,Jeg saae en bedagetHuusmoder derinde.Forstandigt var ØietOg Laderne milde,Hun gik saa fornøietOg syslede stille.Hun saae mig bag Rude,Da lød hendes Tale:Luftseiler derude,Letbyggede Svale!Jeg beder dig væreMit Bud og min Terne,Flyv hen til de Kjære,Jeg favned saa gjerne.Det Bedste, jeg eier,Det skal du dem bringe;Frygt ikke, det veierKun lidt paa din Vinge.Jeg fylder ei KrusetMed Penninger blanke,Jeg sender til HusetEn Kjærligheds Tanke.Begge. Kvivit, Kvivit!Farvel for i Sommer!Naar det grønnes i Vaar,Til næste Aar,For at bygge vor Rede vi kommer. Kvivit!Ei et straalende SlotEr vor Lyst maae I troe;Ikkun kjærligt og godtVil Svalen boe. Kvivit, Kvivit, Kvivivit!Det nye Huus.Recitativ.Jeg færdig stod, min Fod af KampesteenI Jorden plantet var, min Væg var muret,Og hver en Rude straaled blank og reenFra Kjeldervinduet op til Jomfruburet.Varmt skinned Sommersolen gjennem Grene;Men jeg var kold og død, jeg stod alene.Et øde Huus, hvori der Ingen boer,Er som et Bryst, før Kjærligheden kommer;Det vender Dør og Vindue imod NordOg kjender ingen Sol og ingen Sommer.I Hjertet tændes Livets Fryd og Smerte,Og Arnestedet, det er Husets Hjerte.Nu føler jeg først rigtig, jeg er til,I mine Mure Glædens Pulse banke,Jeg sanker Venner om min Arnes Ild,Og hver en Røgsky er en gjæstfri Tanke;Jeg lytter til de ungdomsglade Røster,Jeg seer mig om, og Livet mig forlyster.Chor af Gjæster.Som Jøderne gik i det glohede Sand,Indtil de var Kanaan værdig,Saa vanked vi her i Landflygtigheds StandSaalænge til Huset blev færdig.Vel døde vi hverken af Tørst eller Sult,Men ofte vi stode, naar Hjertet var fuldt,Som Moses ved Grændsen og tittedMed Længsel indover Stakittet.Og Murene reistes og Taget derpaa,Det vared i Uger og Dage;Omsider saa lod vi en Speider udgaae,Han hented et stort Stykke Kage.Da saae vi, at Landet var frugtbart og godt,Velsignet mangfoldig med Tørt og med Vaadt;Nu, sagde vi, lad os i KlyngeGaae rundt omkring Muren og synge.Og muntert vi droge med Spil og med KlangIgjennem de aabnede Porte;Fra Huset vi skal med vor lystige SangNok holde Philistrene borte.Og kommer der nogen, saa er det tilpas,Vi slaae dem paa Flugt med de klingende Glas,Og raabe fra Voldenes Tinde:Hurra for vor Vært og Værtinde!Vægteren.Om I vil Tiden vide,Husbonde, Pige, Dreng!Da er det paa de TideMan føier sig til Seng.Jeg varer dette Huus; Tag I Jer Hat Og siig GodnatTil Værtens Fad og Kruus.Afskeds-Chor af Gjæster.Alt stiger Maanen over Kyst, Godnat, Godnat!Hav Tak for denne Aftens Lyst, Godnat, Godnat!Det nye Huus vi Lykke spaaer, Godnat, Godnat!Det slægter paa den gamle Gaard, Godnat, Godnat!Nu er det Tid at skilles ad, Godnat, Godnat!Sov sødt og vaagn i Morgen glad, Godnat, Godnat!Maanen drager over Huset.Jeg seiler høit paa min Sølverbaad Henover Skoven;Hver stille Tanke, hver lønlig Daad Seer jeg fraoven.Og hvor jeg finder et kjærligt Liv, Aabner jeg Øiet,Og staaer, som over sit Barn en Viv, Smilende bøiet.Jeg seer et Huus mellem grønne Træer, Blomsterne dufte;I Haven svæve ved Stjerneskjær Svalende Lufte.Hos Fader staaer og hos Moder from Børnene stillet;Ret aldrig saae jeg, hvorhen jeg kom, Smukkere Billed.Den venligt syslende Nøisomhed Dugen dem breder,Og Kjærligheden med lette Fjed Sengene reder.Sov sødt derinde! Jeg maa i Kveld Videre vandre;Jeg siger Eder et ømt Farvel: Elsker hverandre!