Tak
Til Fru J. L. Heiberg med »Klintekongens Brud«.
Til Fru J. L. Heiberg med »Klintekongens Brud«.
»Naar Klintekongen sidder taus og ene
»Om Natten i sin lyse Abildgaard,
»Da tænker han paa Jordens skjønne Datter,
»Og blæser i sit Horn og Harpen slaaer;
»Frem strømmer da paa Lydens dybe Bølger
»Den Længsel og den Lyst, som Klinten dølger.«
Tidt vil, som han, jeg sidde taus og ene
I mine Drømmes lyse Abildgaard,
Og, medens Alt er stille rundtom, lytte
Til Tankens Bølge, der imod mig slaaer;
Da vil af Drømmens Dæmring frem sig hæve
Et yndigt Billed og forbi mig svæve.
Da vil jeg mindes Klintens skjønne Datter,
Og jeg vil tænke paa den Aftenstund,
Da første Gang jeg glad, bevæget hørte,
At mine Ord fik Liv i hendes Mund,
Da første Gang jeg henrykt saae i hende
Min Ungdoms Drøm med Sandhed sig forbinde.
Lad Digt og Billed gaae i Livet under,
Eet Sted skal de dog samles beggeto,
I min Erindrings Abildgaard, den stille,
I Tankens Helligdom, der skal de boe;
»Did trænge ei de Dødeliges Blikke,
»Om Haven gaaer kun Sagn, de see den ikke.«