Tredie Sang
Banlyste, uden Aflad.
Banlyste, uden Aflad.
Mens Aandeskaren spredtes over Vange
Og iilsomt op ad Bierget til blev jaget,
Hvorhen. Fornuften sporer os at gange:
Søgte jeg ham, der trofast mig ledsaged;
Hvor havde uden ham jeg kunnet skride?
Hvo havde vel ad Klippen op mig draget?
Han selv af Anger tyktes mig at lide
O, hellige Samvittighed og klare,
Hvor bittert kan en ringe Feil dig bide!
Da Skialdens Fødder lod den Ilen fare,
Hvorunder Legemets Anstand gaaer tilgrunde,
Udvidede min Siæl, hvis Tanker vare
Nedtrykte før, sit Øiemaal saalunde,
At jeg mit Aasyn hen til Bierget vendte,
Der steg mod Himlen høit fra Havets Bunde.
Bagved mig Solen stod og rødlig brændte,
Men foran blev den brudt, og Veiens Stene
Formørkedes af Skyggen, jeg udsendte.
Formørket, vendte jeg mig ræd til Siden,
Thi at jeg var forladt, jeg maatte mene.
Da traadte nær min Trøst: "Hvi er saa liden
Din Tillid", kvad han, "troer du, jeg dig glemmer?
Veed ei du, jeg er hos dig hele Tiden?
Alt er det Kveld ved Graven, som de Lemmer,
Hvori jeg Skygge kasted, indestænger;
At Ingenting af mig formørkes længer,
Bør ei dig undre meer, end Lysets Straale,
Dog, at selv slige Legemer Kval maae taale
Og lide Frost og Brand, at det kan hænde,
Skeer ved den Kraft, hvis Dyb vi ikke maale...
Kun Daaren troer, at vor Forstand til Ende
Kan Veien gaae, den endeløse, lange,
Som Han kun vandrer, der er Gen i Trende.
Thi hvis I Alting kunde see og vide,
Behøved ei Guds Moder at undfange.
Og Mange saae I haabløs Længsel lide,
Som da var bleven løst af Savnets Lænker,
Der evig nu er givet dem til Kvide;
Paa Aristoteles og Plato tænker
Jeg, og paa mange Fleer, som boe dernede."
Og taus, bevæget han sin Pande sænker.
Til Biergets Fod imens vi fremad skrede,
Men fandt saa steilt det høie Klippedige,
At lidt det hialp om Benene var rede.
Hen til det Sted, som Lerici man nævner,
Er mod hiint Field en let og aaben Stige.
Min Mester standsed med de Ord: "Hvor evner
Man uden Vinger at bestige Fieldet?
Hvo veed, til hvilken Side det sig jævner?
Og mens han, med sit Aasyn nedad heldet,
Paa disse Veie grunded i sin Tanke,
Og jeg med Øiet fulgte Klippeskiellet:
Saa langsomt, at det syntes som de stode;
Fra Venstre kom de frem, bag Biergets Banke.
Da sagde jeg til Skialden, glad tilmode:
See op! Nu kan du fange Raad af Hine,
Hvis selv du ingen finder, som er gode.
Da saae han paa mig, og med aaben Mine
Sagde han: "Søn! bevar dit Haab, det faste!
Kom, de gaae langsomt, lad os mod dem trine!"
Hen til hiint Folk begyndte vi at haste,
Vi ginge tusind Skridt, men endnu vare
De vel saa fiernt, som man med Haand kan kaste:
Da trængte sig med eet den hele Skare
Op mod den haarde Klippevæg, den øde,
Liig Den, der standser, for sin Tvivl at klare.
"Udvalgte Aander, lykkelige Døde!
Jeg beder Jer" — saalunde Skialden melder
"I Navn af denne Fred, I gaae imøde:
Siig hurtig os, hvor Klippevæggen helder
Saadan, at det er muligt, op at lange;
Jo meer man veed, des mere Tiden giælder.
Retsom naar Lammene fra Foldet gange,
Først eet, saa to, saa tre
Og Øiet imod Jorden vende bange;
Hvad eet giør først, giør Alle med paa Stunden,
De trykke sig til hiint, naar det staaer stille,
Og vide selv enfoldigen ei Grunden:
Saalunde skued jeg den første, lille
Flok af hiin lykkelige Hiord fremskride,
Med ærbar Gang og Miner blysomtmilde.
Da de blev vaer, at ved min høire Side
Der ikke nogen Lysning faldt paa Jorde,
Og saae min Skygge henad Fieldet glide,
Forbauste de ei længer vandre turde,
Men stode stil; og de, som bagved vare,
Ei vidende hvorfor, det samme giorde.
"Skiøndt ikke spurgt, jeg vil Jer aabenbare,
Han har et Menneskelegem, derfor svinde
Hiinsides ham Solstraalerne de klare.
Forundres ei, men viid og drag i Minde:
Ei uden Kræfter, som fra Himlen komme,
Vil han bestige denne Klippes Tinde."
Saalunde Skialden. Da gav os de Fromme
Tegn til at vende om med deres Hænder,
Og sagde: "Gak da foran, I deromme!"
Og En af dem: "Jeg beder, at du vender
"Dit Ansigt til mig, du, som os har giestet!
"See, om du ei fra Livet hist mig kiender."
Jeg vendte mig og Blikket paa ham fæsted:
Et ædelt Aasyn lyse Haar omvunde,
Men af et Hug det ene Bryn var kvæstet.
Ydmyg jeg tilstod, ei jeg mindes kunde
Hans Træk; da sagde han: "Vend herhid Øiet!"
Og i sit Bryst han viste mig en Vunde.
"En Ætling af Costanza, Keiserinden.
"Naar du igien mod Hiemmet dig har bøiet,
"Gak til min skiønne Datter da, til Kvinden,
"Som Arragoniens og Siciliens Hæder
"Har født, og Sandhed meld om min Forsvinden.
"Med dybe Ulivssaar paa tvende Steder,
"Befol jeg mig til Ham førend jeg døde,
"Som villigen forlader Den, der græder.
"Men Godheds Arme stande vidt udspændte,
"Og favne Hver, som kommer dem imøde.
"Ifald Cosenzas Præst, som Clemens sendte
"I Herren havde læst og rigtig kiendte:
"Da hviled vel endnu mit Legems Bene
"Nær Benevento, hist ved Broens Pande,
"Skiult under Dyssen af de tunge Stene.
"Nu tumler Storm, nu bade Regnens Vande
"Dem, langtfra Riget, der hvor Verde flyder,
"Hvor de ved slukte Lys blev lagt paa Strande.
"Dog ingen Siæl ved jordisk Ban forbryder
"Guds Kiærlighed; den vindes kan tilbage,
"Saalænge Haabet grønne Blade skyder.
"Sandt er det, de, som endte deres Dage
"I Kirkens Ban, om de endog fortrøde,
"Maae dog herudenfor om Bierget drage;
"Og tredive Gange længer maae de bøde,
"End deres Trods har varet hist ilive,
"Hvis ei god Bøn forkorter deres Møde.
"Betænk nu selv, hvad Lindring du kan give
"Mig, naar min Lod og disse haarde Domme
"Du for min gode Datter vil beskrive;
"Hvo hisset boer, kan her os høilig fromme."