1.
Lig et rødmende æble, som yderst på vippende gren jeg så,
på de alleryderste kviste, — som plukkerne glemte at få —
Nej, visselig nej, de glemte det ej, men kunde det ikke nå!
2.
Døden er ond og usalig og graven et bittert leje;
guderne fanger hver flyvende lyst, der løber de svimleste veje,
og sikkerlig vilde guderne dø, om døden var god at eje.
3.
Elskov matter mit legem og jager mit hede sind,
sød og smærtelig, listende frem, dens vælde kan ingen fange,
elskov bruser i hjærtet, som nattens farende vind
drager i fyrren på fjældet og synger de susende sange.
4.
Aften-stjærne, alt du forener, ihvad den lysende dagning spreder,
får og geder i fold du fører, og mø i moderens arm du leder.
5.
Ak, kærmoder, sene vanke
over væven mine hænder,
for den slanke
Afrodites kraft jeg kender;
al min tanke
til en svend af længsel brænder.