Kommer du som Mulmet
efter lyse Nætter,
Mulm, som Glemselskransen
om min Tinding fletter.
Tunge, mørke Biller
tæt forbi mig summe.
Trætte Stjerner vaagne
søvnige og stumme.
Evigt sukker Vinden
som fra Bambusskove.
Ind i denne Susen
vil mit Hjerte sove.
Over alle Himlens
gyldne Stjerne-Tene
ser jeg Mulmet spinde,
Mulm, det første, ene.
Alle disse Sjæle,
som omkring mig sove,
blafre svagt som blinde
Lygtemænd i Skove.
Hør nu, hvad der sagte
rundt i Verden sukkes.
Se de Blus, som lydløst
under Mulmet slukkes.
Hør, hvor mange Glemte
der i Jorden banker.
Føl, hvor Duggen rinder
over døde Tanker.
Har mit eget Hjerte
tungt og træt sig svulmet
— efter lyse Nætter
kommer du som Mulmet.